top of page

Lånebetingelser

 

Hermed lige nogle lidt mere udførlige retningslinjer. Når du låner Café Helga, er der nogle ting, vi forventer af dig:

Under lån
Det er ikke tilladt at medbringe drikkevarer, som i forvejen sælges i Café Helga (fx øl, vin, sodavand, fernet, rom & cola, gin & tonic, kaffe, te m.m.). Man skal således sælge af Café Helgas beholdning af dette.

Udskænkning af alkohol til andre end studerende og ansatte ved Københavns

Universitet må ikke finde sted. Der må ikke udskænkes alkohol til personer under 18 år

eller til stærkt påvirkede.
Et kvarter før arrangementets start vil der komme en optællingsansvarlig fra foreningens bestyrelse. Vedkommende vil introducere cafeens faciliteter samt tælle op, når arrangementet er slut. Der vil også blive introduceret hvordan der skal rengøres.
Hvis rengøringen er utilstrækkelig, hvis pengene ikke passer, hvis inventar er gået i stykker, vil der blive krævet et erstatningsbeløb, enten til forholdene er bragt i orden eller til at bringe forholdene i orden. En eventuel betaling skal falde til Café Helgas konto 1551 0011253288.
Du skal overholde tidsrammen, som du har booket. Herunder at arrangementet slutter senest kl. 22 i hverdage, og senest kl. 24 i weekender, medmindre der er arrangementer i festsalen.

Umiddelbart herefter skal gæsterne sendes hjem og oprydningen begynde.
 
Efter lån
Cafeen efterlades i samme stand, som du indtog den og det kræver ofte en rengøring. Der er rengøringsmidler bag døren i køkkenet, i en skuffe i køkkenet samt på depotet på højre side.
Der skal om nødvendigt i køkken og café:
                     Fejes og vaskes gulv
                                           Til gulvet er der mopper og en spand med hjul og presse.
                     Overflader – borde, bar, køkkenbord, vindueskarme – tørres af.
                     Stables pant.

Efter brug af ovnen, mikroovnen eller paninigrillen i Helga skal man gøre rent efter sig.

Dvs. man skal bruge en opvredet karklud til at fjerne fedt på indersiden af ovnen. Hvis det sidder fast, tager man den skraber, der ligger i øverste skuffe til venstre for ovnen, inden man til sidst igen tørrer af med karkluden.


Rokeres på inventaret, så der er det antal stole om et cafébord som der skal være og fire sofaer om et sofabord.
Vaskes op i hånden og i opvaskemaskinen:
                     Der er opvasketabs i skabet ovenover
Køres gitter ned (betjening under overskabet)
Slukkes kaffemaskine, skylles kaffekander, tømmes kaffefiltre.
Lukkes vinduer.
Lukkes skydedør
                     Håndtaget sidder til højre for pengekassen.
Slukkes computer, lyd og lys
                     Sker ved det hvide el-stik i vindueskarmen.
Samles skrald og tømmes skraldespande, som afleveres i et skraldebur i kælderen.
Der skal om nødvendigt på gangareal ved elevator, trappeopgang og toiletterne i hele opgangen:
                     Fejes og vaskes gulv og vægge
                     Samles papir i papirkurvene
Der skal om nødvendigt foran hovedindgangen og på tagterrassen:

Samles pant og skrald

Kort fortalt er foreningens bestyrelse ansvarlig for
- Booking
- Optælling før og efter arrangementet
- Evt. bestilte byttepenge
- Evt. alkoholtilladelse
- Instruering i Café Helgas faciliteter, udstyr og virke

Kort fortalt er du ansvarlig for
- At der bliver passet på cafeen, så den efterlades i samme stand
- At kun cafeens drikkevarer bliver solgt
- Rengøring efter instituttets regler
 
Disse ovenstående retningslinjer og regler skal efterkommes, idet manglende overholdelse kan gå ud over din og andres muligheder for at booke cafeen, samt cafeens daglige drift.

Mange hilsner
Café Helgas Bestyrelse
kontakthelga@gmail.com

bottom of page